Mit Midtfyn “På julevandring i Ringe by”
Byforum i Ringe inviterede i sidste uge til jule- og bymidtevandring, hvor borgere og foreninger bl.a. kunne få indblik i nogle af de kunstudsmykninger som er kommet til i bymidten i løbet af 2020.
En efterhånden vigtig tradition i Byforum i Ringe er afholdelse af det årlige julemøde, hvor lokale borgere, og foreninger mødes og inspirerer hinanden med gode ideer og initiativer, som er i gang rundt omkring.
I år blev mødet, grundet Corona situationen, i stedet ændret til en julevanding rundt i Ringe bymidte.
Det betød dog ikke en mindre inspirerende aften, hvor deltagerne kunne opleve alt fra en minikoncert i Musikskolen, danseoptræden af Spetaklet, til fortællinger i Musikgården, Ringe Bio og Liv i Stationen. Oveni dette, kunne de undervejs på ’kunstruten’ nyde alle de fine kunstværker, som de mange passager i bymidten er blevet udsmykket med.
Det blev en rigtig fin julevandring, hvor Byforum fik flere gode input med hjem til det videre arbejde om at gøre Ringe til en endnu mere levende by.
Se turen her… Svanefilm var med på julevandringen og har lavet denne lille film (Se filmen her)
Skulle du selv have lyst til at gå ’kunstruten’ i Ringe, kan du finde kort til ruten her på siden (Se ruten her)
Byforum takker for samarbejdet i 2020 og ønsker en rigtig glædelig jul og godt nytår.